Det skal du bruge
300 ml vand1 tsk salt
1 tsk. olie
500 g mel
10 g gær
"Den hemmelige ingrediens"
Bland gæret i vandet med olie og salt. Tilsæt mel løbende under omrøring og ælt det sammen. Lad hæve i 1 time.
Tilsæt hakket “Hemmeligt krydderi” fra naturen.
Snobrød bliver lige pludselig løftet til et helt nyt niveau, når man begynder at blande noget natur i retten.
Som fyld i snobrød kan man finde friske bær i naturen.
Som krydderi foreslår jeg at man prøver sig frem med forskellige slags spiselige planter.
Husk, at det altid er de friske – ofte lysegrønne – skud på planten der er bedst at spise.
Prøv f.eks. med:
mælkebøtteblade, skvalderkål, skovsyre, solbærblade, hyldeblomster, bellis, løgkarse, ramsløg, bøgeblade, eller hvad man lige har enten i sin have/nyttehave eller i sit nærmeste skovområde.
Ukrudt kan sagtens være et spændende krydderi.
Hak planterne og ælt dem ind i dejen som du snor rundt om pinden. – Dit snobrød får nu en dejlig naturlig smag.